Sommer 2019

I år har vi valgt at holde åbent hele sommeren.
Vi holder ferie som følger;

Helle : uge 29 + 33 + 34
Cathrine : uge 29 + 30 + 31
Carina : uge 28 + 29 + 30
Mette : uge 29 + 30 + 31
Lea : 32 + 33
Gitte : uge 34 + 35 + 36

Book din tid her  eller på 75618011 
Vi glæder os til at se dig! 💇🏼‍♀️💇🏻‍♂️

Kaffe med Cathrine☕️

Vi har denne gang drukket en kop kaffe med Cathrine, som siden 2004 har været en del af salonen. Her fortæller Cathrine nærmere om livet som frisør i Cutz.

I 2004 blev Cathrine udlært hos Klippestudiet i Beder, hvor talrige kunder har fået frisuren fornyet, mens de har nydt en kop kaffe i den behagelige frisørstol. Hendes interesse for frisørfaget rækker dog længere tilbage. Som pige var Cathrine hun ikke bleg for at lade sig klippe, når hun og veninderne legede frisør på værelset:

Jeg har igennem tiden haft rigtig mange sjove frisurer. Når vi legede frisør på værelset, var det desværre altid mig, der lod mig klippe, hvilket gav lidt blandede resultater. Siden da er interessen dog vendt, sådan at jeg nu er den, der fører saksen.” – siger Cathrine med et smil.

Interessen for frisørfaget bed sig for alvor fast, da hun efter 10. klasse skulle vælge uddannelse – og i 2000 sikrede hun sig en læreplads.

En gylden mulighed

Efter at have færdiggjort frisøruddannelsen i Beder, var Cathine på jagt efter en lejlighed i Horsens. I samme omgang opstod en gylden mulighed, da Helle fra Cutz søgte en ny medarbejder. Cathrine fortæller:

Da jeg alligevel skulle flytte til Horsens og så at Helle søgte medarbejdere, lå det lige til højrebenet at sende en ansøgning. Jeg fik heldigvis jobbet, som jeg i dag 15 år senere stadig elsker.

Efter 15 år hos Cutz på Nørregade nyder Cathrine stadig at gå på arbejde. Hun nævner salonens gode atmosfære som en central faktor:

Stemningen, atmosfæren og det gode sammenhold er altafgørende. Vi har det super godt med hinanden og nyder at skabe en sjov og uformel stemning – både internt, men også i samspil med vores kunder. Hvis man en dag møder ind på arbejde og er lidt sur eller trist, går der ikke længe, før humøret er højt. Man kan ikke andet, end at blive glad af at komme her.”

Passionen for at følge med

Selvom 15 år er fløjet afsted, er der i Cutz stor fokus på at alle medarbejdere holdes opdateret inden for tidens hårtrends og -tendenser. Cathrine elsker især at nørde med de nyeste shampoo- og stylingprodukter.

Jeg elsker at sætte mig grundigt ind i de nyeste produkter der er på markedet. Jeg tester altid selv alle produkter, for at være sikker på, at de gør det, leverandøren siger, de skal. På den måde kan jeg også altid give kunderne den bedste vejledning i brugen af produkter.” – udtaler Cathrine.

Netop det store fokus på at give kunden den bedst mulige oplevelse fylder meget i Cathrines hverdag. Hun fortsætter:

En af de ting, der gør det fedt at gå på arbejde, er helt klart også den gode kommunikation med kunderne. Jeg elsker de gode relationer og snakke, jeg får, med alle de kunder, jeg har på besøg.

Selvom Cathrine har en bred vifte af faste kunder, er der stadig ledige tider at finde.
Book din tid hos Cathrine her: https://salonbook.one/?cutz.horsens#/

Velkommen til Mette

Vi byder Mette velkommen! 🙂
Mette er blevet en del af vores frisør team i salonen – og du kan allerede nu bestille en tid hos hende i den behagelige stol. 

Mette fortæller om sig selv: 

“Hej jeg hedder Mette.
Jeg er 49 år gift og mor til 2 store drenge. Jeg har boet i Horsens hele mit liv med en lille afstikker til Sjælland, men er nu meget glad for at være en del af Cutz. 
Hvis du bestiller en tid hos mig, vil gøre mit bedste for dig og dit hår og er altid frisk på en god snak. 
Jeg glæder mig til at blive en del af den gode stemning i salonen og ser frem til at arbejde med nye som gamle kunder.”

Bestil din tid hos Mette her

Kaffe med Carina☕️

Vi har drukket en kop kaffe med Carina Sørensen, som siden åbningen af Cutz i 2001 har været en del af salonen. Hun fortæller her lidt om livet som frisør i en moderne salon.

Tilbage i 2001 ringede telefonen. Det var indehaver af Cutz, Helle, der netop havde startet salonen og nu var på jagt efter en dygtig frisør. Det krævede ikke meget overvejelse før Carina sagde ja, og dermed blev en del af teamet på Nørregade, som i dag 17 år senere stadig lever i bedste velgående.

“Jeg blev ringet op af Helle da salonen startede tilbage i 2001 og kunne ikke sige nej til at blive en del af projektet! I dag 17 år efter hænger jeg stadig ved og har ikke en eneste gang fortrudt.” – udtaler Carina.

Carina, der af kollegerne bliver beskrevet som en “snakkende humørbombe,” har altid vidst, at hun gerne ville være frisør. Derfor blev hun oprindeligt uddannet i Aarhus tilbage i 94, hvorefter der blev indsamlet erfaring hos et par mindre frisører og altså i 2001 blev en del af Cutz i Horsens.

Glad når man møder ind

At Carina har været en del af salonen i 17 år er ikke tilfældigt. Det er nemlig de gode kollegaer og glade kunder, der giver den store arbejdsglæde. Carina fortæller:

Når jeg møder ind på arbejde er jeg altid i godt humør. Det skyldes helt klart det gode sammenhold blandt pigerne i salonen og den skønne atmosfære det giver. Den gode atmosfære skyldes at alle er helt sig selv, hvilket kunderne også godt kan lide”.

Det gode sammenhold blandt de ansatte kommer helt naturligt da de også nyder at bruge tid sammen i fritiden. Det kommer til udtryk i form af flere sociale arrangementer som at spise og tage på udflugter sammen.

Alle typer af kunder

Carina betjener alle typer af kunder i salonen. Flere er faktisk faste kunder igennem 24 år, som stadig nyder at komme i den behagelige frisørstol på Nørregade.

Jeg har både faste og nye kunder i salonen. Jeg nyder at få en god snak uanset hvem der sidder i stolen. Mænd og kvinder, børn og voksne – ja alle typer er velkomne.” – udtaler Carina.

Titlen som den “snakkende humørbombe” betyder også at særligt én kundetype altid går lige i hjertet på Carina – nemlig børn. Carina fortsætter med et smil på læben:

Børn vil altid gerne snakke. Derfor elsker jeg at få en god snak om løst og fast med børnene når de er i stolen. Det gør mig altid glad når jeg kan gøre det at gå til frisør, til en hyggelig ting for børnene frem for en  ting der bare skal overstås fordi mor siger det.

Selvom Carina er har en bred vifte af faste kunder er der stadig ledige tider at finde.
Book din tid hos Carina her.

Kaffe med Lea ☕️

Vi har drukket en kop kaffe med Lea, som efter at være udlært hos Cutz nu er tilbage som en fast del af salonen. Hun fortæller lidt om, hvordan det er at være tilbage i den hyggelige salon i Nørregade.

Lea blev i 2014 udlært som frisør, og har de sidste par år været ude og samle erfaring og inspiration. I marts 2018 blev det dog til et glædeligt gensyn for både Lea og resten af salonen da hun vendte “hjem” til Cutz i Nørregade.

Jeg er super glad for at være tilbage hos Helle og de andre piger i salonen. Jeg elsker atmosfæren og den dejlige stemning vi har både internt, men også blandt kunderne. Lige meget hvad, så går man aldrig hjem fra arbejde og har haft en dårlig dag! Det kan jeg takke de dejlige kollegaer og kunder for.” – udtaler Lea.

Lea kom til salonen som elev i 2012 og færdiggjorde de sidste par år af uddannelsen. Dog starter historien længere tilbage end det.

En speciel plads i hjertet

Cutz slog første gang dørene op tilbage i 2001, og har siden da haft rigtig mange kunder i den rare frisørstol – her i blandt også Lea og hendes familie, som i mange år har været en fast del af kundekredsen.

“For mig er Cutz en helt unik salon med plads til alle. Som barn er jeg selv kommet i salonen, hvor jeg også altid har kunnet føle den gode og afslappede atmosfære. Derfor har jeg aldrig være i tvivl om at det var her jeg gerne ville arbejde!” – slår Lea fast.

Hun fortsætter:
Jeg har altid kunnet fornemme, hvor meget Helle brænder for det hun laver og man har heller aldrig været i tvivl om at sammenholdet internt i salonen er rigtig stærkt. Efter jeg startede er jeg i den grad også blevet bekræftet i at det er her jeg gerne vil være.

Mennesket i fokus
For Lea har det at arbejde med mennesker altid været interessant. Derfor er hun heller ikke i tvivl om at frisørfaget er det rigtige for hende. Hun fortæller:

Jeg elsker at tage imod vores dejlige kunder når kommer ind ad døren. Det at kunne se kundens behov og give dem den bedste oplevelse hver gang er det der motiverer mig. Jeg elsker alsidigheden i arbejdet og nyder opgaverne lige fra de store til de små.

Hos den lille salon i Nørregade har et stort fokuspunkt også altid været at følge tidens tendenser, hvilket Lea også tydeligt har kunnet mærke.
En af de specielle ting ved Cutz er at vi bruger rigtig meget tid på at holde os opdateret på de nyeste teknikker og tendenser. Vi tager jævnligt på kurser og inspirationsture, hvilket er super fedt så der også er plads og frie rammer til at udvikle os personligt.” fortæller Lea.

I år holder salonen sommeråbent i uge 30, hvor Lea står klar til at tage imod dig. Der er dog stadig huller i kalenderen, så skal du have et sommerklip der holder hele sommeren kan du bestille din tid hos Lea her.

Kaffe med Helle ☕️

Vi har drukket en kop kaffe med indehaver af Cutz, Helle Sørensen, som fortæller lidt om livet med en moderne frisør salon.

Cutz på Nørregade i Horsens blev startet af Helle tilbage i 2001 med ét klart mål. At give kunderne den bedste oplevelse når de går til frisør. Det har siden vist sig at lykkedes med en bred skare af kunder som foretrækker den lille salon.

Vi har lige nu et hold bestående af 6 super dygtige piger som formår at høre og forstå kundens behov så vi hver gang får det bedste resultat. Vi nyder at give kunderne en god oplevelse og se dem komme tilbage til os.” – fortæller Helle.

I salonen er målet at skabe en god atmosfære med plads til snak og grin, hvor alle typer af kunder føler sig velkomne.

Om at starte en moderne salon
Når man starter egen virksomhed kræver det ofte lange overvejelser samt strukturerede og gennemtænkte forretningsplaner. For Helle var der dog ikke langt fra tanke til handling, da hun i 2001 åbnede salonen.

Mange går længe og overvejer fordele og ulemper ved at være selvstændig. Jeg havde ikke de store bekymringer ved at kaste mig ud i det og syntes bare det kunne være fedt at at prøve kræfter med livet som selvstændig. Nu har vi været i gang i 17 år, hvilket har været en fantastisk rejse.” – fortæller Helle.

Livet som selvstændig er for mange et liv med op og nedture. For Helle er de mange udfordringer det der driver værket:
Jeg igennem de sidste 17 år lært rigtig meget om både mig selv, personale og det at drive en forretning. Samtidig synes jeg det er utrolig spændende at få alle ender til at møde hinanden. Både fagligt, økonomisk og personalemæssigt.

Følger med tiden
Som en af byens mest moderne saloner er det vigtigt at følge med tidens tendenser, hvilket også er en af grundene til at kurser og inspirationsture bliver vægtet højt:
Vi vil ikke gå på kompromis med kvaliteten af det arbejde vi udfører. Derfor bruger vi rigtig meget tid på at følge med. Vi tager jævnligt på kurser og inspirationsture så vi sikrer at hele teamet kender til den nyeste mode. Samtidig holder vi os også opdateret på produktsiden så vi sikrer at vi hele tiden bruger de bedste produkter på den rigtige måde,” – fortæller Helle.

Nyder at være tilstede
Selvom Helle i mange år har knoklet i salonen frister det ikke at lade de dygtige piger klare alt arbejdet. Det at være til stede og møde kunderne er nemlig altafgørende.
Helle forklarer:
Jeg elsker at være en del af salonen til dagligt. Jeg nyder kontakten med kunderne og den gode atmosfære vi sammen skaber i salonen. Vi har også et super godt sammenhold internt i salonen, hvilket også betyder utrolig meget.

Vil du bestille din næste tid hos Helle kan du gøre det her.

Velkommen til Lea

Vi byder Lea velkommen. 
Hun er en af vores tidligere elever, efter at have været ude at se sig omkringer er hun nu vendt tilbage🙂 
vi er stolte over at have hende tilbage i Cutz. 
 
“Jeg hedder Lea Jacobsen og er 25år. Jeg blev tilbage i 2014 udlært hos Cutz og det er med stor glæde og stolthed jeg vender tilbage. 
Jeg er en yderst kompetent frisør, der går op i et godt håndværk og elsker faget til fingerspidserne. 
Jeg har en stor passion for farvebehandlinger, herreklip og kort hår. Jeg elsker forvandlinger og er altid klar til at tage en udfordring op.
Som person er jeg en humørspreder og altid med på et godt grin.”

 

Forårs inspirationstur

I mandags var vi en tur ude og blive luftet. Turen gik til Cafe Gran, hvor vi sammen med Horsens Frisørlaug var til inspirationsaften, for at blive opdateret på forårets tendenser både indenfor dame og herre moden. 

Inspirationen kom fra Fake Your Beauty Copenhagen, hvor vi fik set de nyeste trends indenfor klipning, styling, farve og barbering. Hos Fake Your Beauty er nøgleordene originalitet, kant humor og bramfrihed 👌🏻 Super lækkert og rigtig lærerigt for os at være med til 💇🏼‍♀️

Vi er dermed mere end klar til at foråret kommer og uanset dit behov, så er vi klar til at hjælpe dig❤️

Du er altid velkommen til at ringe til os i salonen og husk du kan booke din tid lige her