Kaffe med Lea ☕️

Vi har drukket en kop kaffe med Lea, som efter at være udlært hos Cutz nu er tilbage som en fast del af salonen. Hun fortæller lidt om, hvordan det er at være tilbage i den hyggelige salon i Nørregade.

Lea blev i 2014 udlært som frisør, og har de sidste par år været ude og samle erfaring og inspiration. I marts 2018 blev det dog til et glædeligt gensyn for både Lea og resten af salonen da hun vendte “hjem” til Cutz i Nørregade.

Jeg er super glad for at være tilbage hos Helle og de andre piger i salonen. Jeg elsker atmosfæren og den dejlige stemning vi har både internt, men også blandt kunderne. Lige meget hvad, så går man aldrig hjem fra arbejde og har haft en dårlig dag! Det kan jeg takke de dejlige kollegaer og kunder for.” – udtaler Lea.

Lea kom til salonen som elev i 2012 og færdiggjorde de sidste par år af uddannelsen. Dog starter historien længere tilbage end det.

En speciel plads i hjertet

Cutz slog første gang dørene op tilbage i 2001, og har siden da haft rigtig mange kunder i den rare frisørstol – her i blandt også Lea og hendes familie, som i mange år har været en fast del af kundekredsen.

“For mig er Cutz en helt unik salon med plads til alle. Som barn er jeg selv kommet i salonen, hvor jeg også altid har kunnet føle den gode og afslappede atmosfære. Derfor har jeg aldrig være i tvivl om at det var her jeg gerne ville arbejde!” – slår Lea fast.

Hun fortsætter:
Jeg har altid kunnet fornemme, hvor meget Helle brænder for det hun laver og man har heller aldrig været i tvivl om at sammenholdet internt i salonen er rigtig stærkt. Efter jeg startede er jeg i den grad også blevet bekræftet i at det er her jeg gerne vil være.

Mennesket i fokus
For Lea har det at arbejde med mennesker altid været interessant. Derfor er hun heller ikke i tvivl om at frisørfaget er det rigtige for hende. Hun fortæller:

Jeg elsker at tage imod vores dejlige kunder når kommer ind ad døren. Det at kunne se kundens behov og give dem den bedste oplevelse hver gang er det der motiverer mig. Jeg elsker alsidigheden i arbejdet og nyder opgaverne lige fra de store til de små.

Hos den lille salon i Nørregade har et stort fokuspunkt også altid været at følge tidens tendenser, hvilket Lea også tydeligt har kunnet mærke.
En af de specielle ting ved Cutz er at vi bruger rigtig meget tid på at holde os opdateret på de nyeste teknikker og tendenser. Vi tager jævnligt på kurser og inspirationsture, hvilket er super fedt så der også er plads og frie rammer til at udvikle os personligt.” fortæller Lea.

I år holder salonen sommeråbent i uge 30, hvor Lea står klar til at tage imod dig. Der er dog stadig huller i kalenderen, så skal du have et sommerklip der holder hele sommeren kan du bestille din tid hos Lea her.